Solhjulene og skibet fra Blåholthuse

Blåholthuse helleristningerne på Bornholm er en fascinerende samling af symboler fra bronzealderen, og blandt de mest markante elementer i dette felt, ifølge mig selv, er de to solhjul (hjulkors). Der er noget magisk ved den måde hele verdens forfædre har visualiseret solen på, og vores nordiske æt er ingen undtagelse. Så når vi ikke behøver at rejse længere væk end til solskinsøen, for at finde solens tegn, så er det uden tvivl både en illustration og et blog-indlæg værd, og måske en dag en tatovering.

Solhjulene: Symbolet på Solens Magt

Solhjulene, eller hjulkorsene, er et tilbagevendende motiv i nordisk bronzealderkunst. Disse symboler, der ligner et hjul med fire eger, menes at repræsentere solen og dens rejse over himlen. I bronzealderens religiøse forestillinger spillede solen en central rolle, og solens bevægelse blev ofte set som et udtryk for guddommelig magt. Solhjulet kan således have symboliseret både solens evige cyklus – fra opgang til nedgang – og dens transformative kræfter, der bragte lys og liv til verden.

Skibet: Rejser i Liv og Død

I Blåholthuse-ristningerne er solhjulene placeret i tæt forbindelse med et skib, flere helleristninger er tæt på hinanden i Blåholthuse-ristningerne, men motiv hvor et solhjul er placeret “oven på” et skib gentages flere helleristningssteder over hele Skandinavien, hvilket kan understøtte forestillingen om, at solen blev set som “sejlende” over himlen, ført af guddommelige kræfter.

Skibet i Blåholthuse-ristningen, der er placeret tæt på solhjulene, kunne derfor også have haft en symbolsk betydning som transportmiddel for solen.
Der er også spekulationer i, at skibe i helleristninger repræsenterer den rejse, sjælene foretager efter døden.
Bronzealderen var en tid præget af komplekse kosmologiske forestillinger, hvor både solens daglige rejse og menneskers rejse ind i dødsriget blev set som en del af en større, cyklisk verdensorden, så det har unægtelig givet mening at kombinere alle de stærke elementer i et så hårdt og krævende arbejde som det måtte være at lave helleristningerne.

 

Til sidst kan vi heller ikke afvise at skibet må have en symbolsk forbindelse til havet. Norden med alt sit vand, og ikke mindst et ø-samfund som Bornholm har været 100% afhængig af skibe, både i forbindelse med fiskeri, handel, krigsførelse og opdagelsesrejser. Så skibet som symbol, kan uden tvivl både have haft en åndelig betydning, og ligeså en mere materiel betydning. Personligt tror jeg at svaret ligger der et sted i midten, hvor vi som mennesker altid har haft en tendens til at åndeliggøre mere fysiske elementer i livet som vi på den ene eller anden er afhængige eller påvirket af.

Blåholthuse helleristningerne er et vidnesbyrd om en tid, hvor naturens kræfter blev set som dybt forbundne med menneskets skæbne, og hvor kunsten havde magten til at skabe bro mellem det jordiske og det guddommelige.
Desværre er de så småt ved at forsvinde. Selvom granit er stærkt, så er det ikke uforgængeligt, så vind og vejr, og både naturskabt og menneskabt slidtage har gjort til indhug på granitten.
Man ved at de helleristninger der er dækket af et godt lag jord, er beskytte bedst, og holder længere. Så måske bliver det en dag aktuelt af dække stenene til, for at beskytte den arv som forfædrene har lavet til os.

Vil du gerne have illustrationen på væggen, så kan du finde den i min plakatshop her:
https://plakatsmeden.dk/products/solhjulene-og-skibet-fra-blaholthuse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait