Det elskende par fra Vitlycke
På en 22 meter lang klippeflade i det svenske Tanum-område finder vi et af de mest fascinerende billeder fra bronzealderen – Det elskende par fra Vitlycke, eller Brudeparret (på Vitlyckehällen) som det jo nok nærmere hedder.
Denne helleristning viser en mand og en kvinde, tæt omslynget, i noget der ligner en elskovsstilling. Selvom vi står med et billede skabt for over 3.000 år siden, er dets betydning stadig åben for tolkning, hvilket gør det endnu mere dragende.
En af de mest udbredte teorier tolker scenen som et rituelt bryllup i mellem de to personer, en form for hellig ceremoni, som skulle sikre frugtbarhed og overflod i samfundet. Ikke langt fra dem, er en tredje person, som potentielt set kunne være den der velsignede ægteskabet. Men er det virkelig blot et bryllup, vi ser, eller ligger der en dybere historie gemt i stenen?
Nogle forskere mener, at parret måske repræsenterer guddommelige figurer snarere end almindelige mennesker. De kunne være en del af en mytologisk fortælling om liv og død, frugtbarhed og fornyelse, hvilket passer til den betydning, vi ved, ritualer havde i bronzealderen.
Helt andre spekulerer i, at det kan være et politisk symbol, en afbildning af en alliance mellem magtfulde familier eller klaner. Her er ægteskabet ikke kun en personlig begivenhed, men en samfundsmæssig milepæl.
Uanset hvilken fortolkning der tiltaler dig mest, er det svært ikke at blive fascineret af det elskende par, som er en af den mest berømte samling helleristninger i hele Bohuslän, og Vitlyckehällen. Med sine hundredevis af skibe, mennesker og symboler, fortæller stedet en større historie om bronzealderens komplekse verdensbillede end vi kan finde mange andre steder. Området er i dag en del af UNESCO’s verdensarv og besøges af folk fra hele verden, der ønsker at få et glimt af fortiden.
Ved foden af Vitlyckehällen står også Vitlycke Museum, som bringer fortiden til live med udstillinger om bronzealderens ritualer og en rekonstruktion af en boplads. Her kan du dykke dybere ned i de ceremonielle aspekter af helleristningerne og forstå, hvordan de spillede en central rolle i livet for de mennesker, der huggede deres historie ind i klippen for tusinder af år siden.
I mellemtiden kan du også her, nyde den illustration jeg har lavet af det elskende par (Brudeparret på Vitlyckehällen).
Find plakaten på min plakatshop her:
https://plakatsmeden.dk/products/det-elskende-par-fra-vitlycke